Af mit Levned   By: Johan Louis Ussing (1820-1905)

J. L. USSING

AF MIT LEVNED

UDGIVET AF HANS SØNNER

KJØBENHAVN OG KRISTIANIA GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

MDCCCCVI

FORLAGETS BOGTRYKKERI

1906

INDHOLD.

I. BARNDOM (1820 36). Side 1.

II. STUDENTERAAR (1836 44). " 23.

III. ARCHÆOLOGI OG UDENLANDSREISER (1844 47). " 39.

IV. REVOLUTIONSAARET. FAMILIEFORHOLD. " 81.

V. FORELÆSNINGSVIRKSOMHED. REISER. " 105.

VI. FORFATTERSKAB. " 119.

VII. SKOLEVIRKSOMHED. PÆDAGOGIK. RETSKRIVNING. " 126.

VIII. KOLLEGER OG VENNER. " 144.

IX. UNIVERSITETET. " 157.

X. ELERS' KOLLEGIUM OG REGENTSEN. " 172.

XI. SKANDINAVISME. " 189.

XII. POLITIK. " 199.

XIII. BIBELREVISION. " 208.

XIV. SLUTNING. " 218.

EFTERSKRIFT " 231.

I.

BARNDOM.

(1820 1836).

Den Dag, da jeg fyldte mit 70. Aar, modtog jeg et Brev fra Johannes Fibiger, hvori der stod: "Nu skulde Du skrive Dit Levned, som Mynster siger man skal skynde sig at gøre, naar man har naaet de 70, og hvorom Goethe siger, at den, der gjør det, er det høfligste af alle Mennesker, medens den, der brænder sine Efterladenskaber, er den uhøfligste af alle." Jeg svarede ham, at jeg syntes ikke mit Liv var særlig mærkeligt, og om jeg end maaske nok kunde have oplevet Noget, som var værdt at fortælle, saa var min Hukommelse ikke stærk, og Dagbog havde jeg kun sjælden ført. Desuden syntes jeg, at saalænge jeg var i mit Embede, burde min Tid anvendes til videnskabelige Arbejder; der var endnu Adskilligt af den Art, jeg kunde ønske at udføre.

Og dog der kommer ledige Timer, da det videnskabelige Arbejde maa hvile; saa kan jeg jo gjerne prøve paa at nedskrive, hvad jeg kan huske. Maaske det kan more mine Børn og Børnebørn at læse det, og maaske de kunne finde, at Et og Andet deraf kan egne sig til Offentliggjørelse. Men udgive de Noget, maa de gjøre det paa deres eget Ansvar; mit Raad og min Bøn er, at de hellere udgive for Lidt end for Meget, og skulde jeg komme til at give nogen falsk eller urigtig Fremstilling eller fælde nogen uretfærdig Dom om Nogen, da haaber jeg, at Sligt maa blive rettet eller udeladt. Goethes Paradox om Høfligheden kan jeg ikke gaa ind paa; jeg synes tværtimod det er uhøfligt at plage Folk med en lang og Intet sigende Tale.

Jeg er født i Kjøbenhavn d. 10. April 1820; men min Slægt er fra Jylland. Som Provst J. Vahl har oplyst, kan jeg regne baade Hans Tavsen og Anders Sørensen Vedel iblandt mine Forfædre. Hans Tavsens Datterdatter, Mette Hansdatter Laugesøn var gift med A. S. Vedel, og deres Sønnesøns Datterdatter Ane Jensdatter Lauridsen blev i Aaret 1704 gift med Niels Jensen, der efter sin Eiendom Ussinggaard antog Navnet Ussing, som hans Efterkommere have beholdt. Han havde været Landcommissarieskriver i Aarhus og Ribe Stifter, men levede nu som Eier af to store Gaarde S. V. for Horsens, Ussinggaard og Mæringgaard.