Books Should Be Free is now
Loyal Books
Free Public Domain Audiobooks & eBook Downloads
Search by: Title, Author or Keyword

Fru Inger til Østråt   By: (1828-1906)

Book cover

First Page:

Henrik Ibsen

SAMLEDE VÆRKER

Mindeudgave

Første Bind

Kristiania og København Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Centraltrykkeriet KRISTIANIA 1908

FRU INGER TIL ØSTRÅT (1857)

PERSONERNE:

FRU INGER OTTISDATTER RØMER, rigshovmester Nils Gyldenløves enke. ELINE GYLDENLØVE, hendes datter. RIGSRÅDEN NILS LYKKE, dansk ridder. OLAF SKAKTAVL, en fredløs norsk adelsmand. NILS STENSSØN. HERR JENS BJELKE, svensk befalingsmand. BJØRN, kammersvend på Østråt. HUSTJENEREN FINN. GÅRDSFOGDEN EJNAR HUK. HUSFOLK, BØNDER og SVENSKE KRIGSKNÆGTE.

(Handlingen foregår på herresædet Østråt ved Trondhjemsfjorden i året 1528.)

FØRSTE AKT.

(En stue på Østråt. Gennem den åbne dør i baggrunden ses riddersalen i svagt månelys, som fra og til streifer ind gennem et dybt buevindu på den modsatte væg. Til højre udgangsdør; foran samme et vindu med forhæng. På venstre side en dør, som fører ind til de indre værelser; nærmere mod forgrunden et stort åbent ildsted, der belyser stuen. Det er stormfuld aften.)

(Kammersvenden Bjørn og hustjeneren Finn sidder ved ildstedet. Den sidste er beskæftiget med at afpudse en hjelm. Forskellige våbenstykker, et sværd og et skjold ligger ved siden af dem.)

FINN (efter et ophold) Hvem var Knut Alfsøn?

BJØRN. Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand.

FINN. Og Danskerne fældte ham jo i Oslo fjord?

BJØRN. Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det.

FINN. Så Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død og borte! (idet han holder hjelmen ivejret.) Ja, så kan du gerne finde dig i at hænge blank og pudset i riddersalen; for nu er du ikke andet end en tom nøddeskal; kernen den har ormene ædt for mange vintre siden.

Hør, du Bjørn, kunde en ikke sige, at Norges land også er slig en tom nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, ormstukken indeni?

BJØRN. Hold kæft og pas din dont! Er hjelmen færdig?

FINN. Den skinner som sølv i måneskin.

BJØRN. Så sæt den væk. Se der; skrab gravrusten af sværdet.

FINN. (vender og drejer på det.) Men kan det lønne sig?

BJØRN. Hvad mener du?

FINN. Eggen er borte.

BJØRN. Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. Se der er skjoldet.

FINN (som før) Det mangler håndgrebet, du!

BJØRN (mumler) Ja, gid jeg så sandt havde et håndgreb i dig, som

FINN (nynner en stund for sig selv).

BJØRN. Hvad er det nu?

FINN. En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb, se, det er hele herligheden. Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, i stedet for at lade dem rustne i Daneblod.

BJØRN. Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg.

FINN. Fred? Ja, når bonden har skudt væk sin sidste pil, og ulven har stjålet hans sidste lam ud af fjøset, så holder de også fred sig imellem. Men det er nu sådant et underligt venskab. Nå, nå; lad den ting fare. Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at rustningen hænger blank i salen; for du kender vel det gamle ord: "kun riddersmanden er en mand"; og da vi nu ikke længer har nogen riddersmand hertillands, så har vi altså heller ingen mand; og hvor der ingen mand er, der får kvinden råde; se, derfor

BJØRN. Derfor derfor råder jeg dig at holde inde med al den rådne snak. (han rejser sig.) Det lakker udover kvelden. Se der; du kan hænge hjelm og plade ind i salen igen.

FINN (dæmpet) Nej, lad det heller være til imorgen.

BJØRN. Nå, du er vel aldrig mørkræd?

FINN. Ikke om dagen. Skulde det hænde sig, at jeg var det ved kveldstid, så er jeg ikke alene om det... Continue reading book >>




eBook Downloads
ePUB eBook
• iBooks for iPhone and iPad
• Nook
• Sony Reader
Kindle eBook
• Mobi file format for Kindle
Read eBook
• Load eBook in browser
Text File eBook
• Computers
• Windows
• Mac

Review this book



Popular Genres
More Genres
Languages
Paid Books