S/S "Styggen"   By: Burchard Jessen

S/S "STYGGEN"

AF

BURCHARD JESSEN

4. TUSEN

FORLAGT AF H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) KRISTIANIA 1917

Copyright 1917 H. Aschehoug & Co. Kristiania.

W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S.

INDHOLD

Side

1. By og bygd 1

2. Gjennem pumperne 14

3. Nedenom og hjem 47

4. Jesabel 63

5. Syndens sold 81

6. Diplomatiske forhandlinger 97

7. Mamons træller 117

8. Sandheden om briggen 131

By og bygd.

Der var igrunden altfor meget lys. Paa en skyfri junihimmel stod en blankpoleret sol og sendte digre straalebundter ned over byen og havnen, over fjorden og fjeldene rundt om.

Rundt Vaagen laa husrækkerne og formelig æste varme ut af træværk og murer. Luften var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige dunster, for end ikke det mindste vindpust bragte svalning eller frisk luft.

Over paa Tyskebryggen stod kjøbmændene enkeltvis eller et par tre i klynge og svettet under skurene paa bryggekantene; men det var saa varmt at de ikke engang orket at klage over tidernes elendighed, som de ellers pleiet.

I laget udenfor Nykirkealmendingen laa en stor engelsk damper omgivet af skuter og baater. Den fyldte hele havnen med wincherammel og al herlig støi, saa man selv i denne døsige dag fik et indtryk af liv og rørelse paa Vaagen. Over paa den anden side ved Fæstningskaien laa en enkelt rutebaat og forsøgte at se smart ud. Det var jo midt i turistsæsonen. De elektriske færger vimset frem og tilbage som sædvanlig og ret udfor moloen laa en liden slæbebaad plat stille og drev.

Det var «Styggen», kaptein Jonas Ratje.

Jonas Ratje havde faret tilsjøs siden han slap for presten; og det var længe siden. Han havde pløiet mange have og seet lidt af hvert i verden; men det var gaaet ham som det gaar alle sjøfolk. Han var blevet ludende lei af sjøen endnu før han var femogtyve aar gammel. Saa giftet han sig og sjølivet blev ligetil uudholdelig. Men engang da Ratje alt var lidt oppe i tredveaarene faldt han over gamle maskinist Dick Darling, en underlig skrue, halvt skotte halvt nordmand af herkomst. Den gamle var lige saa lei af sjøen som Ratje og vel saa det. Men nu havde han faaet øie paa et gammelt vrag af en taugbaat som var tilsalgs.

Dette var i South Schields.

Enden paa visen var, at han og Ratje gik i kompani. De fik vraget for spotpris; foretog egenhændig en del høist paakrævede udbedringer, og seilte nøddeskallen over Nordsjøen i oktober maaned, de to alene, eftersom de ikke havde raad til at hyre hjælp, og forresten vist ikke havde kunnet faa nogen til at gaa med, selv om de havde kunnet betale.

Det var det rene galmandsværk; men mærkelig nok kom de ikke alene helskindet over men var ovenikjøbet saa heldig at træffe paa en drivende brig udenfor Marstenen. De tog den paa slæb og tjente en ganske pen skilling paa det, saapas at de fik baade skrog og kjedel i nogenlunde stand paa fillebaaden sin.

Men det var den eneste gang de virkelig kunde siges at have havt lykken med sig. Siden havde de og «Styggen» ført en tilværelse saa at sige fra haand og i mund med slæbning og mere eller mindre legalt sjørøveri. De havde fegtet sig frem fra dag til dag, puffet og ugleseet af konkurenterne. De havde maattet sluge mange bitre skuffelser; men lidt efter hvert havde de lært alle trick i traden, og nu efter nogen lange aars læretid havde de vundet frem til en egen position her nede paa Vaagen.